Løbsrapport fra DM-J i Ballerup -14. januar 2023
Det var absolut ikke godt. Nr 5 til DM er ikke godt nok.
I ugen op til DM skulle jeg træne let og hvile, så benene ville være som raketter til weekenden. I meget langt tid har jeg trænet hårdt og målrettet. De sidste UCI-løb i Belgien blev kørt med tunge ben for at DM skulle lykkes.
Desværre gik det sådan, at jeg blev snottet efter Belgien og det har jeg døjet med hele ugen. Jeg har manglet luft til træning og min puls, har jeg ikke kunnet få op i de “omdrejninger” som er nødvendigt. Det var ikke de allerbedste forudsætninger, men alligevel forventede jeg, at være noget bedre end en 5. plads. Og det var ikke fordi mine konkurrenter var gode i dag. Jeg kunne bare ikke.
Jeg må lægge DM bag mig og se at blive helt frisk igen. Min cross-sæson er slut for denne gang og jeg vil nu se frem mod landevejssæsonen.
I kan godt glæde jer til næste cross-sæson, for jeg har stadig mod på at gøre det rigtig godt i min sidste sæson som junior. STAY TUNED.
Tak til alle mine sponsorer, der har troet på mig. Jeg håber, I vil være med igen til efteråret, hvor det går løs igen.
Share this content: