2 uci-løb i Hønefoss, Norge – 10-11. maj 2025

Først må jeg lige undskylde den sene løbsrapport fra de to løbsdage i Hønefoss i Norge. Dernæst må jeg også undskylde for at løbsrapporten er meget kort. Sagen er, at jeg er i gang med eksamen til studentereksamen og prioriterer at få læst godt op på pensum, så jeg kan lukke skolebøgerne med god samvittighed i slutningen af juni.

Løbene i Norge var meget fine løb. Hvert løb skulle slutte med små omgange. Det var et meget stærkt felt med UNO-X i spidsen. De havde samtidig valgt at stille med de fleste af rytterne, der senere skal køre Tour de France. Det betød, at der blev givet gas fra start og feltet blev trukket langt ud. Når man kun må være 8% bagud, blev rigtig mange “taget ud” inden de små omgange. Jeg var en af dem. En skam, for det første af løbene skulle slutte opad, og det havde jeg set frem til. Men sådan gik det ikke, og det er, hvad der sker, når man er førsteårs senior. Jeg lærte noget og det er vigtigt.

Billedet herunder er fra en træningstur langs Tyrifjorden, hvor også Utøya ligger.

Share this content: