3 Dage i Nord, Hjørring, Hanstholm og Aalborg – Påsken 2025

3 Dage i Nord har de foregående år været afholdt i det flotteste forårsvejr. Den stime blev brudt i år.

Løbet i Bjergby, Hjørring, startede kl. 09.00 lørdag morgen, så mødetidspunktet i Team Sparekassen Vendsyssel Aalborgs lejr var kl. 07.45. Regnen var allerede begyndt at gøre alt fugtigt i de små 5-6 graders varme. Alt var klamt og koldt. 

Hele holdet var parate til et hårdt cykelløb på ca. 150 km, men alle var en smule nervøse over antallet af ryttere – nemlig 178 – der skulle ud på de smalle veje omkring Bjergby. Det ville blive et samlet felt på størrelse med feltet i Tour de France.

Løbet blev startet, og hvis man ikke sad forrest, fik man vejenes skidt og “lort” lige i hovedet. Jeg kom rigtig fint afsted og holdt mig i den forreste del af feltet sammen med et par andre fra holdet. Allerede på de første par omgange var der mange styrt og ryttere måtte udgå. Vi blev siddende helt fremme og var med til at lukke udbrudsforsøg ned. Regnen tog til og vandet sejlede på vejene og det førte til flere styrt. Temperaturen faldt i takt med, at regnen tog til. Hele feltet frøs. Fingrene blev følelsesløse og man spændte i hele kroppen af kulde. Da der manglede 3 omgange, lykkedes det 7 mand at komme i udbrud. De fik 50 sekunders forspring, som holdt til mål. Jeg sad i den forreste del af hovedfeltet og endte som nr. 29. Kun 87, af de 178, gennemførte løbet i det ekstremt hårde cykelvejr.

Heldigvis havde vi nogle gode hjælpere, der kunne hjælpe os af det våde tøj, for vi kunne simpelt hen ikke selv. Vi var bundfrossen. Tak til jer alle. Nu var det bare hjem og få varmen og se tilbage på det vildeste cykelløb.

Løbet i Hanstholm startede i stiv kuling. Når det blæser i Hanstholm er det rigtig blæsevejr. Ruten var “selvfølgelig” lagt sådan, at der var 2 lange stykker med sidevind. Det er ikke fedt, når man er en af feltets mindste ryttere og kun vejer 60 kg. Der blev givet gas på første runde og jeg sad igen i dag med helt fremme. Feltet var allerede trukket meget langt og der var begyndt at komme “huller”. Jeg havde gode ben og tænkte, at det her vil blive godt.

Og så skete det, som sker engang imellem. En anden rytter kørte ind i mig, mens vi rundede et sving, og jeg styrtede. Jeg faldt ned på min skulder, men brækkede ikke kravebenet. Min hofte gjorde vanvittigt ondt og jeg valgte ikke at fortsætte.

En meget venlig fotograf fra #cykelfoto samlede mig op og kørte mig ind til samaritterne ved målstregen. De konstaterede, at jeg kun havde fået tæsk og overfladiske skrammer. Sådan sluttede de 3 dage for mig. Jeg valgte at springe over det 3. løb for at komme mig hurtigere, så jeg kan blive klar til de vigtige løb, der kommer.

Billederne fra styrtet herunder nåede fotografen fra #cykelfoto at tage, inden jeg lå stille på græsset og hun samlede mig op.