3 Dage i Nord – 30. marts til 1. april. Bjergby, Hanstholm og Klarup.

Så skulle den danske landevejs-sæson skydes i gang og spændingen var stor. Træningen op til starten var gået godt og jeg følte mig klar til de 3 dage med cykelløb i det nordjyske.

Spændingen var stor, fordi sidste års ældste ryttere nu er rykket op som seniorer og et nyt kuld U19-ryttere er kommet op i gruppen af juniorer. Det giver altid lidt uro i feltet og særligt når det er de første løb i sæsonen. Spændingen i år var særlig stor, da vores danske verdensmester stillede til start. Ville han smadre det hele?

Løbet i Bjergby gik godt. Alle kom godt fra start, men feltet – 124 ryttere – blev hurtigt delt op i små grupper. Et udbrud kom af sted og de fik et godt forspring. Det var som om, at alle i hovedfeltet sad og holdt øje med verdensmesteren, for det lå i luften, at han på et tidspunkt ville prøve at køre udbruddet ind. Verdensmesteren kom af sted og vi var en god gruppe, som kørte med. På et tidspunkt, op ad en lang bakke, fik han hul til os andre og kørte alene, men op til udbruddet kom han ikke. Vi andre sad lidt for længe og så på hinanden. Udbruddet på ni mand var alligevel stærkere end han havde troet. Og vi, der sad lige efter, fulgte godt med og kom i mål kort efter. Jeg sluttede som 14. Det var et acceptabelt første løb, og jeg tror, vi alle fandt ud af, at det danske junior-felt ikke er “at spøge med”. Heller ikke for en verdensmester.

I Hanstholm var alle igen parate til en ny gang ræs. Vi, fra Team Mascot, havde gode ryttere med helt fremme i den samlede stilling, så målet i dette løb ville selvfølgelig være, at vi skulle stadig ligge med i spidsen af den samlede stilling, når løbet var slut. Jeg kom også rigtig godt med fra starten af dette løb og lå fint sammen med verdensmesteren. På et tidspunkt prøvede han at rykke sig fri og jeg gik med. Vi fik hullet og så skete det, som ikke skal ske. Jeg punkterede på baghjulet og måtte falde tilbage. Verdensmesteren faldt også tilbage. Feltet blev igen samlet, og jeg måtte af cyklen og få et nyt baghjul. Det tog tid og jeg havnede i 3. gruppe. Øv, men sådan er cykelløb jo også. På sidste omgang kørte vi os op til hovedfeltet, og der sad jeg i midten, da vi kørte over målstregen. Verdensmesteren spurtede sig i mål som nummer 1, mens vores holdkammerat blev 2. lige efter. Efter dette løb var det samlede resultat opløftende, for Team Mascot havde nu den gule førertrøje. Jeg måtte glide et stykke ned i det samlede resultat, pga. punkteringen. 

Så blev det Klarup og sidste dag i dette løb. Målet for Team Mascot var selvfølgelig at beholde den gule førertrøje og vinde samlet. Det store spørgsmål ville være, “hvad gør verdensmesteren?” for han ville selvfølgelig også gerne vinde samlet. Allerede på første omgang stak nogle gode ryttere, fra de andre hold, af sted. Jeg fik en lille punktering på forhjulet, som dog lappede sig selv, og det satte mig en smule tilbage i feltet. Det fratog mig chancen for at gå med i udbruddet. Øv, men sådan er det. Alt i alt sad vi fra Mascot alt for langt tilbage i feltet og lod andre styre. Det var heller ikke smart. Løbet sluttede med, at udbruddet holdt hjem og vi fik en lang næse, da vi mistede førertrøjen. En helt anden rytter, end vi havde regnet med, tog den gule førertrøje med sig hjem. Det var en dum og træls afslutning på et ellers rigtig godt etapeløb, hvor jeg fik vished for, at jeg er i god form og mine ben virker som de skal. 

Næste løb er i Rødekro.