Koksijde og Gullegem – 4. til 6. januar 2024

Så blev julepausen overstået og turen gik igen til Belgien. Det legendariske sandløb i Koksijde og et mudderløb i Gullegem, samt det vilde løb i Zonhoven.

Her i Danmark har man kæmpet mod sneen, men i Belgien er der kæmpet mod rigtig meget regn. Cross-banerne sejler og ligner baner til vandski.

Løbet i Koksijde er lidt atypisk, fordi der er rigtig meget sand. Der skal løbes meget, så det er faktisk en bane, hvor jeg har fordele, fordi jeg løber godt. Mine forberedelser er gået godt, så jeg var spændt. 

Starten gik ganske godt, men jeg kunne mærke med det samme, at mine ben ikke var gode. De virkede ikke ret godt. Trods elendige ben, holdt jeg mig i midten af feltet hele løbet og sluttede også der. Faktisk er det OK, når nu benene ikke var optimale. 

Forklaringen skal helt sikkert findes i holdets sundhedstilstand. Min far havde en omgang “skide- og bræksyge” lige inden afgang fra Danmark. På løbsdagen røg Henrik ned med samme sygdom. Det er ikke nemt i en camper. Efter løbet kunne jeg godt mærke, at turen var kommet til mig. Det var altså ikke så underligt, at jeg ikke var på toppen.

Heldigvis havde vi en hviledag inden næste løb i Gullegem, og som et mirakel nåede vi alle at blive fri for sygdom. Vi var trætte, men alligevel forbavsende friske igen.

Løbet i Gullegem var, som skrevet, vådt. Jeg fik en kanonstart og lå som nr. 2 i den første del af løbet. Benene var vildt gode, så det tegnede godt. I et skarpt højresving, lige efter et “vaskebræt” (pump-track), tog rytteren foran mig mit forhjul, og jeg gik i jorden på et stykke rå asfalt. Jeg slog mig rigtig meget og var virkelig bange for, at min albue var brækket. Min cykel blev kørt over af næsten hele feltet, så den kunne ikke bruges mere. Jeg kom op og måtte løbe til pitten for at få en anden cykel, men min albue gjorde virkelig ondt og jeg kunne ikke rette den ud. Mit crossløb stoppede her og jeg blev ført mod løbets skadestue (der SKAL være en skadestue til et crossløb i Belgien….heldigvis). Personalet på skadestuen havde set mit styrt på tv, så de var allerede begyndt at lede efter mig. Jeg blev meget grundigt undersøgt, inden de kørte mig ind i ambulancen. På det lokale sygehus blev jeg tjekket helt igennem og heldigvis havde jeg ingen brud, men jeg havde fået rigtig mange tæsk og mange ridser og blå mærker over hele kroppen.

Jeg skulle jo have kørt løbet i Zonhoven søndag, men teamet valgte at køre hjem for at restituere inden DM næste weekend. Nu håber jeg, at alle skaderne heler nogenlunde op, så jeg kan køre et acceptabelt DM