JM i Skive – søndag den 26. November 2023
Så blev det JM i Skive. Det blev til en 2. plads og det er jeg godt tilfreds med. Jeg burde måske ikke være tilfreds, hvis alt havde været normalt. Forklaring følger….
Efter EM i Frankrig har jeg holdt en løbspause og JM er lige midt i pausen, så det var KUN et træningsløb. Banen i Skive var på en flad mark og altså ikke lige min favorit, men pyt med det. Værre er det, at jeg siden EM faktisk har døjet en hel del med ryggen, som låser i muskulaturen. Det har jeg døjet med før og jeg har været mange behandlingsformer igennem, uden resultater. Nu vil jeg prøve akupunktur og håber, at det kan hjælpe. Løbet i dag holdt i ca 20 min. før ryggen låste. Jeg måtte slippe de to andre, jeg lå i front sammen med, for at rette ryggen og lige give den et lille hvil. Træls, men sådan er det. Det skete 2 gange for mig, så alt i alt er jeg godt tilfreds med at kunne holde placeringen.
Nu er der så træningslejr på Tenerife, og det glæder jeg mig til. Varme og mange højdemeter.
Mit næste Cross-løb bliver i Belgien den 9. december.
Share this content: