Løbsrapport fra World Cup i Hulst, Holland – 27. november 2022
I Hulst, Holland, var ruten virkelig VILD. Vild på en måde, at den krævede det yderste af min teknik. Igen var min start ikke god nok og jeg røg for langt ned i “dyngen” af ryttere. Jeg bøvlede lidt med at komme forbi et par ryttere på den svære bane, men det lykkedes til sidst. Desværre var top 15 nu for langt foran – ca 45 sek. – og det var for meget til jeg kunne komme op til dem, selvom jeg kørte stærkt. Jeg kom godt frem i feltet og lå som nummer 23. Desværre havde den opkørsel kostet for meget, så jeg endte med en 25. plads. Min start skal forbedres og jeg må gøre mine skuldre “brede” i den vilde kamp på første omgang. Jeg føler mig helt klar til Essen i Belgien den 8. december, så STAY TUNED 😉
Tak til alle jer, der støtter mig i jagten på toppen.
Share this content: