Løbsrapport fra Junior-EM i Namur, Belgien – 6. november 2022
At deltage ved EM er det største jeg har oplevet som cykelrytter. Det var et kæmpe setup og alle verdensnavnene var der.
Det danske landshold var samlet og vi var alle særdeles godt forberedte. Desværre blev mit løb en stor skuffelse for mig. Jeg kunne overhovedet ikke få benene og “maskinen” igang. Min puls lå 30 slag under normalen i gennemsnit, så noget tyder på, at min krop har noget sygdom eller andet at kæmpe med, forklarede landstræneren. Hvor er det bittert.
Nu er der kun at se fremad. Jeg tager en dags hvile og så er det på cyklen igen. Hård træning venter forude, så jeg kan blive helt parat til de næste løb ude i Europa.
Tak fordi I følger mig og tak til mine sponsorer, der giver mig mulighed for at være med på højeste plan.
Share this content: