JM Vejle-løbet den 10. august, 2025
Det var ikke med de helt store forventninger, jeg havde, da jeg stillede til start til Linjeløbet i Vejle. Jeg havde kørt nogle af de byløb, der altid er lige efter sommerferien, og de var ikke gået godt. Mine træninger havde været hårde og jeg syntes, at jeg burde være i god form. Men de der byløb, er altså ikke lige noget for mig.
Løbet startede fint og benene virkede, som de skulle. Jeg kunne se og mærke på de andre, at de lange bakker ikke var noget alle kunne lide. Men jeg havde det fint. Jeg prøvede at komme med i udbrud, men det lykkedes ikke. Til slut kørte udbruddet, der holdt hele vejen. I feltet blev der bare kørt højt tempo og det mindede om et udskilningsløb, hvor folk bare røg ud af “bagdøren”. Udbruddet med 14 mand, var stærkt og vi kom aldrig helt tæt på. Da vi ramte mål-bakken for sidste gang, fik jeg spurtet godt opad og endte med at blive nr. 4 i hovedfeltet. Altså en samlet 18. plads til mig.
Jeg var helt tilfreds med løbet og det var faktisk godt at mærke, at benene var gode og at sommerens træninger, havde været som de skulle. Det tegner godt.
Share this content: