Opdatering fra juni, 2025

Hermed en opdatering fra juni måned, hvor mine 3 års gymnasium skulle afsluttes.

Jeg kunne godt mærke på mig selv, at det var svært at køre cykelløb, træne hårdt og få læst til eksamen på en gang. Derfor valgte jeg at springe over cykelløbene og koncentrere mig om at få læst op til eksamen. Træningen tog jeg i pauserne mellem bøgerne.

Det hele endte godt, og jeg fik min eksamen.

Efter eksamen røg jeg desværre ind i en omgang sygdom med høj feber og halsbetændelse, så derfor blev der ikke noget DM for mig. En skam, for jeg var lige klar til et godt ræs efter endt eksamen, men sådan blev det altså ikke.

Nu er jeg klar til at skrue helt op for træningen her i juli måned og ser frem til et efterår, hvor jeg kun skal koncentrere mig om træning og løb. Det bliver godt.

Share this content: